NetNordic gør sit 25. opkøb siden 2015 – styrker sin position på det nordiske marked med opkøbet af Itectra
NetNordic fortsætter sin vækststrategi og udvider nu porteføljen med Itectra, der har opnået markant vækst gennem nøgleprojekter inden for optiske netværk (DWDM). Markedet for optisk netværk vokser hastigt, drevet af stigende datamængder, cloud-udvidelser og AI, som stiller nye krav til netværkets kapacitet og fleksibilitet. I Europa accelererer investeringerne i digital infrastruktur og on-prem cloud-løsninger, hvor DWDM-teknologi er en central byggesten.
“Behovet for øget kompetence og kapacitet inden for moderne netværksarkitektur og optisk infrastruktur er stigende, især drevet af eksploderende dataforbrug, 5G-udrulning og AI-workloads, der kræver ultra-lav latenstid og massiv båndbredde,” udtaler Ulrik Kjeldgaard, CEO NetNordic Danmark. “Itectra og NetNordic deler ambition om at accelerere udviklingen og levere endnu mere relevante løsninger til markedet.”
NetNordic har gennem mange år håndteret løsninger og tjenester inden for netværk, sikkerhed, cloud og kommunikation for store og mellemstore virksomheder. Med opkøbet af Itectra foretager NetNordic sit 25. opkøb siden 2015. NetNordic ejes med ca. 65 % af Norvestor, mens resten kontrolleres af selskabets ansatte.
Itectra – Kompetencer og partnerskaber
Siden 2008 har Itectra specialiseret sig i at designe, levere og opretholde kritisk IT-infrastruktur til datacentre, offentlige myndigheder, private virksomheder og service provider netværk.
Itectra har gennem årene etableret sig som en nøglespiller med dyb teknisk ekspertise og stærke partnerskaber:
- Nokia/Infinera Expert Partner med flere internationale priser for vækst og innovation
- EXFO Platinum Partner indenfor testudstyr og fiberinfrastruktur
- Skylane Optics Partner af avancerede optiske transceiver løsninger
- Kompetencer inden for design, installation og support af optiske netværksløsninger
Synergier og fremtidig vækst: 1+1=3
Opkøbet af Itectra giver NetNordic mulighed for at:
- Udbygge markedsrelevansen med endnu dybere kompetencer inden for optiske netværksløsninger samt styrke positionen i større nordiske projekter
- Skabe kryds-salg mellem NetNordic netværksløsninger og Itectra optiske løsninger
“Vi ser frem til at byde Itectra velkommen i NetNordic-familien og sammen skabe endnu større værdi for vores kunder og partnere,” afslutter Ulrik Kjeldgaard, CEO NetNordic Denmark.
“At blive en del af NetNordic markerer et nyt kapitel for Itectra. Vi får nu mulighed for at skalere vores løsninger og kompetencer på tværs af Norden, samtidig med at vi kan tilbyde vores kunder adgang til et endnu bredere og stærkere teknologisk fundament. Sammen står vi stærkere i et marked, hvor innovation og kapacitet er afgørende. Vi er imponerede over den stærke udvikling NetNordic har haft over flere år og ser frem til at bidrage til den fortsatte succes” udtaler Brian Klovborg, CEO Itectra.
Kontaktpersoner for yderligere spørgsmål:
Ulrik Kjeldgaard, administrerende direktør, NetNordic Danmark,
ulrik.kjeldgaard@netnordic.com, telefon +45 2224 9358
Brian Klovborg, administrerende direktør, Itectra,
bkl@itectra.com, telefon +45 4133 4580
Jarl Øverby, administrerende direktør, NetNordic Group,
jarl.overby@netnordic.com, telefon +47 982 17 009
Om NetNordic
NetNordic er en nordisk systemintegrator og Managed Service Provider, der er specialiseret i løsninger og tjenester inden for netværk, sikkerhed, cloud og kommunikation. NetNordic bidrager til sikker og effektiv realisering af forretningskritiske løsninger og tjenester for store og mellemstore nordiske virksomheder i både den private og offentlige sektor. I 2024 var proforma omsætningen ca. 2,9 mia. NOK. Før opkøbet havde virksomheden ca. 650 ansatte fordelt på datterselskaber i Norge, Sverige, Danmark og Finland.
Om Itectra
Itectra er baseret i Aalborg og specialiseret i optiske netværksløsninger. Virksomheden har stærke kompetencer inden for design, implementering og vedligeholdelse af fiberoptisk infrastruktur, der understøtter højhastighedsforbindelser og datatransmission med lav latency.
Læs mere: https://itectra.com/