NetNordic køber 2C Networks i Danmark
“NetNordic spiller en vigtig rolle som udbyder af IT og sikkerhedstjenester i Danmark med fokus på forretningskritiske løsninger og tjenester. Vores dybe fokus på sikkerhed, netværk, cloud og kommunikation – kombineret med tilstødende system- og infrastrukturkompetencer – gør os meget relevante for store og mellemstore kunder. Vi er konstant på udkig efter miljøer, der kan passe til vores vækststrategi, og vi oplever, at der findes stærke miljøer, som over tid søger at blive en del af en større enhed for at styrke deres kundeposition og relevans yderligere. 2C Networks er en virksomhed, der har udviklet en solid platform baseret på kompetence og kunderelevans. Over en periode har vi udviklet en fælles ambition, som vi nu begynder at realisere ved at gå sammen,” siger Ulrik Kjeldgaard, CEO Danmark, og fortsætter: “Behovet for øget kompetence og kapacitet inden for sikkerhed og moderne netværksarkitektur er stigende, og vi er meget tilfredse med, at 2C Networks deler ambitionen og troen på, at vi sammen kan accelerere og blive endnu mere relevante på markedet.” NetNordic har gennem mange år håndteret løsninger og tjenester inden for netværk, sikkerhed, cloud og samarbejde for store og mellemstore virksomheder. Med opkøbet af 2C Networks foretager NetNordic sit 23. opkøb siden 2015. NetNordic ejes med ca. 65 % af Norvestor, mens resten kontrolleres af selskabets ansatte.
2C Networks udvikling
Med salget af 2C til NetNordic tager vi et vigtigt skridt mod at styrke vores position på det danske marked og åbne for nye muligheder for både vores kunder og medarbejdere. 2C har altid haft en kultur, der vægter kundeservice, samarbejde og teknisk ekspertise højt, og vi ser nu frem til at forene disse værdier med NetNordics stærke platform. Det betyder, at vi sammen kan tilbyde relevante IT- og Netværksløsninger, samt Hybrid Cloud- og Microsoft-baserede tjenester, og samtidig udbygge vores IT-sikkerhedsservices med NetNordics markedsledende platform. Ketil Johansen, Partner og CEO i 2C Networks udtaler: “Opkøbet er et strategisk skridt, der understreger, hvor vigtigt skala og kompetencebredde er for succes i markedet. Med etableringen af et IT Netværk- og sikkerheds Powerhouse står vi stærkere end nogensinde. Jeg ser frem til at følge med mine medarbejdere og kunder ind i NetNordic-familien, så vi sammen kan skabe endnu større værdi fremover”.
Kontaktpersoner for yderligere spørgsmål:
Ulrik Kjeldgaard, CEO, NetNordic Danmark, ulrik.kjeldgaard@netnordic.com, telefon +45 222 493 58.
Ketil Johansen, administrerende direktør, 2C Networks, ketil@2cnetworks.dk, telefon: +45 207 517 90.
Jarl Øverby, administrerende direktør, NetNordic Group, jarl.overby@netnordic.com, telefon: +47 982 170 09.
NetNordic
NetNordic er en nordisk systemintegrator og Managed Service Provider, der er specialiseret i løsninger og tjenester inden for netværk, sikkerhed, cloud og kommunikation. NetNordic bidrager til sikker og effektiv realisering af forretningskritiske løsninger og tjenester for store og mellemstore nordiske virksomheder i både den private og offentlige sektor. I 2024 var proforma omsætningen ca. 2,9 mia. NOK. Før opkøbet havde virksomheden ca. 650 ansatte fordelt på datterselskaber i Norge, Sverige, Danmark og Finland.

2C Networks
2C Networks er specialiseret i IT-netværk, OT-netværk og IT-sikkerhed. 2C Networks tilbyder konsulentydelser, design og integration inden for netværk og IT-sikkerhed. 2C Networks er baseret i Aarhus og har 15 medarbejdere.
Læs mere: www.2cnetworks.dk/en
