OT Netværk – Klar til et cyberangreb?

OT Netværket kan være en tikkende bombe
Gamle systemer og manglende sikkerhed kan få katastrofale konsekvenser for din virksomhed. Med NIS2-direktivet som katalysator er det tid til at handle nu. Find ud af, hvordan du kan beskytte din kritiske infrastruktur og sikre problemfri integration mellem IT og OT. Læs videre for at finde ud af, hvordan du undgår at blive det næste offer!
I skyggen af de konstante fremskridt inden for traditionel IT-sikkerhed opererer en anden, ofte overset, men potentielt langt mere kritisk infrastruktur: OT-netværket (Operational Technology network). Dette netværk, som udgør grundlaget for industrielle processer, produktionsanlæg og kritisk infrastruktur, er ikke længere immun over for de cybertrusler, som har plaget IT-verdenen i årtier.
Dette netværk omfatter alt, hvad der ikke er traditionel IT. Det inkluderer alt fra PLC’er i produktionsnetværk til controllere i automatiserede anlæg – systemer, der historisk set har været styret af automatisering og ofte fungeret uafhængigt af IT-infrastruktur. Disse systemer er afgørende for, at moderne samfund og økonomier kan fungere.
Gammelt udstyr og manglende overblik
I Danmark har vi traditionelt mange produktionsvirksomheder, der stadig opererer med ældre Operational Technology-udstyr. Problemet er ikke nødvendigvis alderen i sig selv, men den manglende forståelse for de sikkerhedsmæssige konsekvenser, der følger med. Holdningen har ofte været præget af “sådan har det jo altid været,” uden en reel indsigt i de risici, der akkumuleres over tid.
Traditionelt har IT-afdelinger fokuseret på deres eget domæne, mens udbygninger og ændringer i fabriksmiljøet er sket adskilt. Ofte har IT’s rolle været at levere et trådløst netværk (WLAN) uden dybere integration eller forståelse for de unikke krav og risici i Operational Technology-miljøet.
Konsekvenser: Når “Set & Forget” bliver farligt
Operational Technology-systemer har historisk set været designet til et ”set and forget-scenarie”. Sikkerheden har primært været fysisk, og netværkskomponenterne har ofte været sat op med standardindstillinger fra producenten, uden dybere sikkerhedsmæssige overvejelser.
Samtidig er IT-infrastrukturen i en OT-verden ikke noget, man lige piller ved. Genstart af en router eller switch midt i en kritisk proces er utænkeligt. Derfor ser vi ofte et semi-autonomt netværk, der ikke overvåges og vedligeholdes med sikkerhed for øje, og det er en alvorlig sårbarhed.
Konsekvenserne af et kompromitteret Operational Technology netværk rækker langt ud over tab af data:
- Fysisk skade og produktionsstop: Manipulation af kontrolsystemer kan føre til maskinfejl, nedbrud, farlige situationer og omfattende produktionsstop med enorme økonomiske tab.
- Miljøkatastrofer: Lækager eller fejlfunktioner i systemer, der håndterer farlige stoffer, kan have katastrofale miljømæssige følger.
- Kompromittering af kritisk infrastruktur: Angreb på energiforsyning, vandværker eller transportnetværk kan lamme vitale samfundsfunktioner.
NIS2: En opfordring til handling
Den primære drivkraft bag den øgede fokus på OT-sikkerhed i dag er NIS2-direktivet. Denne lovgivning skaber en compliancemæssig nødvendighed for at sikre netop dette netværk. Virksomheder, der hidtil har undladt at adressere OT-sikkerhed, står nu over for et krav om at få styr på deres systemer. For mange betyder det en ny og potentielt kompleks opgave.
Læs mere om NIS2 og Network her.
Løsningen: At bygge bro mellem IT og OT
Hos NetNordic forstår vi forretningens behov og de unikke udfordringer ved at drive både IT- og OT-infrastruktur. Vores konsulenter og løsninger sikrer en problemfri overgang og integration mellem de to verdener. Vi anerkender, at OT-systemer kræver robuste, “ruggedized” komponenter og en tilgang, der tager højde for den operationelle kontinuitet.
Vores OT-modul, integreret i vores Security Network Service (SNS), giver os mulighed for at håndtere sikkerheden for alle vores kunder – både i IT- og OT-miljøer – fra én samlet platform.
Fra fremmed land til velkendt territorium
Hvor IT-folk typisk har fuldt overblik over deres netværk, er OT-land ofte et “fremmedland” for dem. Derfor er det afgørende at tage kontrollen, og det betyder, at OT-specialister skal have indsigt i, hvad der foregår i deres netværk, kende protokollerne og forstå, hvordan de forskellige enheder kommunikerer.
Vejen til et fuldt sikret OT-netværk kan virke lang og kompleks. Man kan sigte mod et ideelt 100% lukket og mikrosegmenteret netværk, men for mange er dette en stor investering og potentielt meget invasivt i eksisterende infrastruktur.
En mere pragmatisk tilgang er at starte med de “lavthængende frugter” – de sikkerhedsforanstaltninger, der giver hurtige og mærkbare forbedringer med relativt begrænset indsats. Herefter kan man gradvist bevæge sig mod en mere omfattende mikrosegmentering, men det kræver en dybdegående forståelse af netværket, som producenterne nødvendigvis ikke altid har.
Anderledes er det dog, når vi snakker om nye anlæg. Ved nybyg er der nemlig en unik mulighed for at gøre tingene rigtigt fra starten og designe et sikkert OT-netværk fra bunden.
Samarbejde er nøglen til success
En effektiv strategi for OT-sikkerhed kræver et tæt samarbejde og dialog med både interne teams og eksterne leverandører. At hyre en konsulent kan være et godt første skridt, men det skal være et partnerskab, hvor virksomhedens egen viden om processerne kombineres med ekstern ekspertise.
At sikre netværket er ikke en hurtig løsning, men en nødvendig rejse. Det kræver et mandat fra ledelsen, en masse dialog og en erkendelse af, at “sådan har det altid været” ikke længere er en holdbar strategi.
Med NIS2 som katalysator er tiden nu inde til at tage de første skridt mod et mere sikkert og robust OT-miljø. Hos NetNordic er vi her for at hjælpe dig med at navigere i dette komplekse landskab og bygge bro mellem IT og OT, så din virksomhed kan fortsætte med at operere sikkert og effektivt i fremtiden.
NetNordic Network-as-a-Service
NetNordics Network-as-a-Service (NaaS)-løsning tilbyder en smidig og skalerbar netværksinfrastruktur, der tilpasser sig dine skiftende behov. I dagens hurtige og dynamiske miljø er det altafgørende at have et fleksibelt netværk. Ved at samarbejde med NetNordic er du garanteret den netværksadministration, du har brug for – uden at skulle jagte begrænsede IT-ressourcer, bekymre dig om cybersikkerhedsrisici eller stille spørgsmålstegn ved, om dit netværk lever op til de seneste compliance- og reguleringsstandarder. NaaS er grundlaget for vores Secure Network Service.
Fremtidssikr dit netværk med vores sikre netværksservice
I takt med at virksomheder gennemgår en digital transformation, lægger den øgede brug af cloud-tjenester og fremkomsten af hybride og eksterne arbejdsmiljøer pres på beskyttelsen af alle tilsluttede enheder. Hos NetNordic er vores primære mål at administrere netværk mere effektivt, sikkert og omkostningseffektivt gennem vores Secure Network Service (SNS). Ved at forenkle netværksdriften gør vi det muligt for virksomheder at fokusere på deres kernekompetencer og allokere ressourcer til vækst uden at skulle bekymre sig om netværkets skalerbarhed eller sikkerhed.
Niklas
GaardsvigIndholdsfortegnelse
Indholdskategori
Indholdstype
Relateret indhold
Kontakt Os
Du er velkommen til at ringe til os direkte på vores telefonnummer +45 4331 4000, send os en mail sales.dk@netnordic.com, eller udfyld formularen, så vender vi tilbage hurtigst muligt! Tak!