Forståelse af risici ved identitets- og adgangsstyring i et moderne trusselsbillede

Den digitale sikkerhed er under forandring. I takt med at organisationer går over til cloud, automatisering og kunstig intelligens, er den traditionelle perimeter ved at forsvinde – og identitet træder i stedet frem som den nye frontlinje. Hver eneste bruger, hvert system og nu også AI-agenter udgør et potentielt adgangspunkt, hvilket gør identitet til det afgørende kontrolniveau i moderne sikkerhed.

Alligevel betragter mange organisationer stadig identitet som et sekundært anliggende frem for en strategisk prioritet. Det er her, udfordringerne inden for identitets- og adgangsstyring begynder at dukke op – ofte ubemærket, men med betydelige konsekvenser. Denne artikel undersøger, hvorfor identitet er blevet den nye sikkerhedsgrænse, hvor organisationerne kommer til kort, og hvad der skal til for at genvinde kontrollen i en stadig mere kompleks, identitetsdrevet verden, der er præget af voksende risici inden for identitets- og adgangsstyring.

Identitet som den nye sikkerhedsgrænse

I dagens digitale landskab er identitet stille og roligt blevet det mest afgørende sikkerhedslag – og alligevel er det stadig et af de mindst forståede. Denne manglende forståelse er kernen i mange af de udfordringer inden for identitetsstyring, som organisationer står over for i dag. Definitionen af identitet har udviklet sig langt ud over medarbejdere og logins. Den omfatter nu applikationer, tjenester og i stigende grad AI-drevne agenter, og disse agenter introducerer et nyt niveau af kompleksitet. De kan handle, træffe beslutninger og i nogle tilfælde kommunikere på vegne af mennesker. I modsætning til traditionelle systemer lærer og tilpasser de sig løbende – hvilket gør dem både kraftfulde og uforudsigelige.

”I dag er identiteter ikke kun mennesker, men også maskiner. Faktisk er der nu flere maskinidentiteter end mennesker i de fleste miljøer,” forklarer Mikael Järpenge, CTO for cybersikkerhed hos NetNordic. 

Denne udvikling ændrer også menneskets rolle. I stedet for at udføre opgaverne direkte får mennesker i stigende grad ansvaret for at overvåge og vejlede disse digitale aktører. Dette kræver en ny tankegang, hvor AI-agenter ses ikke længere blot som redskaber, men som identiteter det skal reguleres ordentligt.

De oversete risici: Identitet og forkerte prioriteter

Selvom bevidstheden om cybertrusler er stigende, er der stadig mange organisationer, der ikke forstår, hvor risikoen egentlig begynder. “De fleste sikkerhedsbrud starter med stjålne identiteter,” siger Björn Björkman, Cybersecurity Solution Advisor hos NetNordic. Når angribere først har fået adgang til en identitet, behøver de ikke at bryde ind – de logger blot ind, hvilket giver dem mulighed for at bevæge sig på tværs af systemer, få adgang til følsomme data og optræde som betroede brugere. Disse scenarier fremhæver nogle af de mest kritiske risici inden for identitets- og adgangsstyring, som organisationer står over for i dag.

Alligevel prioriterer mange organisationer fortsat infrastruktursikkerhed – firewalls, enheder og netværk – uden at tage højde for brugeradfærd. De overvåger systemerne, men ikke hvem der får adgang til dem eller hvordan, hvilket skaber en farlig blind vinkel, hvor der foregår aktivitet, men ingen rigtig holder øje med den.

Samtidig hersker der en udbredt opfattelse af, at sikkerhedsproblemer kan løses ved at anskaffe flere værktøjer. I virkeligheden har de fleste organisationer allerede det, de har brug for; problemet ligger snarere i, hvordan disse værktøjer er konfigureret og administreret. Forkerte konfigurationer, uklart ansvar og manglende forståelse for, hvordan angreb foregår, skaber sikkerhedshuller, der let kan udnyttes. 

Dette fører ofte til, at organisationer investerer i nye løsninger i stedet for at forbedre de eksisterende – hvilket øger kompleksiteten uden at mindske risikoen i nævneværdig grad. Selv udbredte tiltag som multifaktor-autentificering misforstås ofte: Selvom de er uundværlige, udgør de kun et udgangspunkt og ikke en garanti for sikkerhed.

Udfordringen ved at administrere adgang

I takt med at organisationer vokser, bliver deres identitetslandskab også mere komplekst. Konti slettes ikke altid, når medarbejdere forlader virksomheden. Adgangsrettigheder hober sig op med tiden. Maskinidentiteter mangler et klart ejerskab. Og i stigende grad indføres AI-agenter uden ordentlig styring. Over tid skaber dette et miljø, hvor adgangsrettighederne er udbredte, dårligt kontrollerede og vanskelige at holde styr på.

Denne stigende kompleksitet forstærkes af manglende reel indsigt. Selvom der måske findes logfiler og overvågningsværktøjer, er disse ofte ikke rettet mod identitetsbaserede aktiviteter. Organisationer indsamler måske enorme mængder data, men mangler den nødvendige kontekst til at vurdere, om adfærden er forventet, risikabel eller afvigende. Uden et klart overblik over, hvordan identiteter interagerer med systemerne over tid, bliver det svært at opdage subtile tegn på misbrug eller sikkerhedsbrud.

AI-agenter: En ny udfordring for identiteten

Den hurtige udbredelse af AI-agenter øger også behovet for bedre identitetsstyring. »En fejl, der er ved at opstå, er, at organisationer indfører AI-agenter i deres miljøer uden at behandle dem som identiteter. Hvis en AI-agent kan læse data eller udløse handlinger i systemerne, bliver den i praksis en ny type digital aktør, der ligesom enhver anden identitet kræver kontrol og styring,« siger Björkman. 

Uden passende kontrolforanstaltninger kan disse agenter få adgang til følsomme oplysninger og udføre handlinger i stor skala – hvilket gør dem både værdifulde og potentielt risikable. Det første skridt er at betragte dem som identiteter. Herefter skal man fastlægge deres adgang, begrænse deres rettigheder og overvåge deres adfærd.

Næste skridt: En ny tilgang til identitetsstyring

Identitetsstyring betragtes stadig alt for ofte som et rent teknisk ansvarsområde, selvom det i virkeligheden er et forretningskritisk område, der har direkte indflydelse på risiko, compliance og driftsmæssig robusthed. Uden en klar og strategisk tilgang kan selv organisationer med avancerede værktøjer fortsat være sårbare. For at komme videre kræver det derfor mere end blot tekniske justeringer – det kræver organisatorisk tilpasning. 

Et konkret skridt er at samle interessenter fra IT, sikkerhed, applikationsansvar, cloud og udvikling, governance samt selve forretningen for at fastlægge en samlet identitetsstrategi. Målet er ikke blot at administrere værktøjerne mere effektivt, men at fastlægge klare ansvarsforhold, styringsrammer og ansvarlighed for, hvordan identiteter styres på tværs af organisationen.

Fem principper til styrkelse af identitetssikkerheden

Selvom udfordringerne ændrer sig, er løsningerne ikke nye. De bygger faktisk på nogle få velkendte principper, som ofte overses i praksis. For at tackle udfordringerne inden for identitets- og adgangsstyring skal man først og fremmest genoverveje, hvordan adgang tildeles, revideres og kontrolleres. Det indebærer, at adgangen skal tilpasses de enkelte roller, at rettigheder som udgangspunkt skal begrænses, og at man skal sikre, at ingen enkelt identitet har for stor magt.

Et solidt grundlag for IAM-udfordringer omfatter typisk:

• Rollebaseret adgangskontrol, hvor adgangen afhænger af roller – ikke af enkeltpersoner
• Adgang med mindst mulig rettigheder, så brugerne kun får de adgangsrettigheder, de har brug for til at udføre deres arbejde
• Opgaveadskillelse, så vigtige opgaver kræver flere personer
• Adskillelse af identiteterfor at undgå brug af konti med administratorrettigheder til daglige opgaver
• Differentierede adgangsmodeller, hvor kritiske systemer adskilles fra almindelige brugermiljøer
  

Rollebaseret adgangskontrol sikrer, at adgangen er knyttet til en persons rolle frem for til den enkelte person, hvilket gør det nemmere at administrere tilladelser på en ensartet måde, når medarbejdere – såvel som maskiner og AI-agenter – skifter plads inden for organisationen. Tæt forbundet hermed er princippet om mindst mulig adgang, hvilket betyder, at brugerne kun tildeles det minimumsniveau af adgang, der er nødvendigt for at udføre deres opgaver – hvilket mindsker den potentielle skade, hvis en konto bliver kompromitteret.

For yderligere at begrænse risikoen sikrer opgaveadskillelse, at kritiske handlinger ikke kan udføres af en enkelt person alene, idet der kræves flere godkendelser eller deltagere, hvilket dermed mindsker risikoen for misbrug eller svindel. I AI-verdenen kan opgaveadskillelse faktisk være en kombination af agenter og mennesker, da AI har begrænsede evner til at vurdere etiske grænser og konsekvenser. Derudover indfører identitetsadskillelse praksis med at bruge forskellige konti til forskellige formål, hvilket sikrer, at privilegerede konti ikke bruges til daglige aktiviteter som e-mail eller websurfing, hvor de er mere udsat for trusler. 

Endelig skaber differentierede adgangsmodeller klare grænser mellem forskellige system- og adgangsniveauer, hvorved særligt følsomme miljøer adskilles fra standardbrugermiljøer, så et sikkerhedsbrud i et område ikke automatisk giver adgang til de mest kritiske aktiver. Sammen udgør disse principper en struktureret og effektiv metode til at reducere risikoen, samtidig med at den operationelle effektivitet opretholdes.

Den nye virkelighed inden for sikkerhed

I takt med at identiteterne bliver stadig mere omfattende – fra mennesker over maskiner til AI-agenter – bliver der stadig mere på spil. Det, der engang var et rent teknisk anliggende, er nu blevet en central søjle i organisationers modstandsdygtighed, hvilket kræver både strategisk opmærksomhed og operationel disciplin. De organisationer, der får succes, vil ikke være dem, der investerer i flest værktøjer, men dem, der virkelig forstår, hvordan identiteter fungerer i deres miljø – og tager ansvar for at forvalte dem i overensstemmelse hermed.

Det er her, erfarne partnere som NetNordic spiller en central rolle ved at hjælpe organisationer med at omsætte strategi til praksis gennem styrkelse af identitetsstyring, gennemsigtighed og kontrol. I dagens sikkerhedslandskab bryder angribere sig ikke længere ind; de logger sig ind. Og netop derfor starter sikkerheden ikke længere ved firewallen. Den starter med identiteten.

Authors

Mikael Järpenge

Rådgiver inden for cybersikkerhedsløsninger

About Mikael Järpenge

Mikael Järpenge er cybersikkerhedsekspert og løsningsrådgiver hos NetNordic og har stor erfaring med at designe og implementere avancerede sikkerhedsløsninger. Han har tidligere arbejdet hos førende sikkerhedsudbydere, hvor han har beskæftiget sig med områder som trusselsdetektering, identitetsbaseret sikkerhed og avanceret trusselsbeskyttelse. Han bidrager med dyb ekspertise inden for brugercentreret sikkerhed, e-mailsikkerhed og moderne cyberforsvarsstrategier og hjælper virksomheder med at styrke deres modstandsdygtighed over for nye cybertrusler.

Björn Björkman

Rådgiver inden for cybersikkerhedsløsninger

About Björn Björkman

Björn Björkman er cybersikkerhedsekspert og løsningskonsulent hos NetNordic med solid ekspertise inden for penetrationstest og sikkerhedsvurdering. Han har lang erfaring med at vurdere organisationers sikkerhedsniveau både fra et teknisk og strategisk perspektiv og hjælper kunder med at identificere sårbarheder og styrke deres modstandsdygtighed over for avancerede cybertrusler. Hans arbejde spænder over flere brancher og fokuserer på at gøre sikkerhedstest til en kontinuerlig, værdidrevet del af moderne cyberforsvarsstrategier.